|
|
|
|
Club fitting - gratis opmåling af udstyr ved køb af golfsæt. Når du køber udstyr hos os kontrollerer vi, at længde, flex, lie, grip m.m. er i orden. Dit nye udstyr skal passe 100%, det er nemlig små marginaler der afgør, om udstyret er optimalt og dermed spillerigtigt. Vi har naturligvis værktøjet og måleudstyret til rådighed således at du kan få et korrekt tilpasset udstyr. Hos Pro Golf Scandinavia møder du et personale som er fortsat uddannet i club fitting. Egne værksteder. Hos Pro Golf Scandinavia er vi klar til at yde service med basis i egne værksteder. Har du behov for nye grips, skafter eller skal der justeres på golfudstyret er vores værksteder i Odense eller Herlev hurtige til at hjælpe.  | En revolution inden for custom fitting... Shaft optimizer systemet fra Mizuno, kan med få slag med en golfkølle, der er påmonteret en nyudviklet elektronik, analysere sig frem til, hvilke skafter, der passer bedst til den enkelte golfspiller. I forbindelse med testslagene analyseres spillerens svinghastighed, svingrytme, hvorledes testskaftet flekser mod tåen, samt hvordan skaftet placerer sig i forhold til bolden i træføjeblikket. Disse data samles i en software, som blandt i et hav af muligheder, lynhurtigt anbefaler, hvilket skaft den individuelle spiller skal spille med. Mizuno er en af de førende i verden indenfor clubfitting. Metoderne, som har været anvendt til dato for tilpasning af længde på golfkøller, tilpasning af lie, grip m.v., kombineret med det nye shaft optimizer system, bevirker, at Mizuno nu står endnu mere skarpt hvad angår clubfitting. Mizuno Shaft Optimizer systemet finder du i vores butikker i Odense, Herlev og Aalborg. |  | Få svinget analyseret ned til mindste detalje... TRACKMAN er et dansk udviklet radarsystem, som analyserer en golfspillers sving, boldens flugt og launch, samt boldens spin rate. TRACKMAN bruges over hele verden af en lang række tour proer og kan anvendes til svinganalyse, fitting af udstyr til den individuelle, samt til længdeopmåling. I Odense og Aalborg har vi installeret TrackMan på vores indendørs slagbaner - Slå til bolde indendørs - Få en analyse af boldens flugt og spin, som vises på en skærm - Vi hjælper med at finde netop de køller som passer bedst til dig - Find også ud af hvilken bold som passer bedst til dit sving - Fantastisk teknologi til alle golfspillere uanset niveau Kontakt butikken i Odense på telefon 6616 0677, eller i Aalborg på 9879 0677, og book en tid ! | Info om grafitskafter. Grafitskafter kategoriseres typisk som : Extra Stiff "XS" Stiff "S" Regular "R" Lady "L" Light (senior/dame) etc. (Der anvendes flere benævnelser - ovennævnte er således vejledende). Forskellen er stivheden i skafterne, samt hvor på skaftet flexpunktet befinder sig. Hvad man så skal vælge afhænger af ens svinghastighed og spillestil. Svinger man hurtigt kan man med fordel vælge stiff "S", svinger man mere almindeligt / med en gennemsnitlig svinghastighed vælges Regular "R". Damer svinger ofte ikke så hurtigt som herrespillere, hvorfor damespillere med fordel kan vælge Lady Flex "L", som er tilpasset et langsommere sving. Info om stålskafter. Stålskafter er tungere end grafitskafter og har mindre torque. Torque er et udtryk for, hvor meget skaftet vrider sig ved en given svinghastighed. Stålskafter benævnes typisk som Extra Stiff "XS" Stiff "S", eller Regular "R". Forskellen er stivheden i skafterne, samt hvor på skaftet flexpunktet befinder sig. De fleste spillere som vælger et sæt med stålskafter har gode kræfter og ligger vægt på tyngden som en golfkølle med stålskaft giver. Info om grips. Grips i god kvalitet er typisk lavet i gummi (billige grips er oftest udført i plastik eller kunststof, som bevirker, at grippet hurtigt bliver hårdt). Der fås uhyre mange forskellige typer og varianter : Standardgrips, velvet, halfcord, fullcord m.v. Til putteren er der et specielt grip som har en flad forside. Velvetgrips er ”snoede” i brede baner. Halfcordgrips har tråde i grippet på halvdelen af grippet. Fullcordgrips har tråde i grippet på hele grippet. Halfcord- og fullcordgrips udemærker sig specielt i regnvejr. Grips af denne type er en smule hårdere end almindelige grips, hvorfor damespillere ofte undgår disse. Karakal grips er meget bløde grips som nærmest ”suger” sig til handsken. Herved er friktionen mellem grip og handske særdeles høj. Karakal grips føles i retning af ”læder” grips. Grips fås i mange størrelser, junior, dame, herre, jumbo m.v. Endvidere kan det endelige grip på golfkøllen justeres ved at lægge ekstra tape ind under grippet under monteringen. Som udgangspunkt er det op til den enkelte spiller hvilken type grips der foretrækkes. Kom evt. ind i en af vores forretninger og mærk på vores forskellige grips, eller kontakt os, så skal du få et gratis og godt råd. Vi anbefaler typisk grips udført i US Pride gummi. Grips af denne type er for de fleste spillere gode, behagelige og holdbarheden er i orden. | |
|
|
| Indkøbskurv |
0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|